Om os

 
Start
Om Oss
Villkor

 

Vi har i mange år haft stor glæde og fornøjelse ved ridning og omgang med heste forskellige steder i verden. Vi sætter pris på gode heste, gode rideture i spændende omgivelser og kvalitet i indkvartering og service under opholdet - og vi har fundet mange gode steder. Vi vil gerne dele vore oplevelser med andre, og det var derfor naturligt at starte et firma, der formidler lignende rideoplevelser i skønne naturomgivelser til andre aktivitetsbevidste mennesker. Det blev Hippo Tours, som er et uafhængigt og 100 % danskejet bureau.  Vi udbyder nu en nøje udvalgt samling af rejser, der gør det muligt at nyde såvel prægtige heste, som enestående natur.

Vi tilbyder forskellige rideture for stort set ethvert behov, det fremgår af beskrivelsen til de enkelte ture, hvad de inkluderer. Mange af turene har vi prøvet selv og kender ejerne på de fleste af de hestegårde, vi entrerer med. Turene udbydes på forskellige destinationer - hvis kunden ønsker det er vi naturligvis behjælpelige med transport til destinationen.

 

Firmaprofil    
Vores filosofi:

Vi lægger afgørende vægt på tre ting: 

1. Vore kunder skal have gode oplevelser til hest. Hvad enten man er nybegynder, let øvet rytter eller man besidder stor erfaring udi ridning skal man ved vores hjælp kunne finde en ferie, hvor man får en rigtig god oplevelse på hesteryg. Du skal have en aktiv ferie, hvor du bliver gladere, får fornyet energi og inspiration. Vi ønsker at dele vores egen store glæde ved at omgås heste, ved at ride i varieret natur og ved at prøve nye udfordringer og lykkes med dem. Vores udbud er derfor også meget varieret med tilbud til næsten alle behov – og vi hjælper naturligvis gerne med at finde det rigtige tilbud, som netop dækker dine behov og dine evner,

2. Vi laver kun aftaler med hestegårde, hvor hestene trives og passes godt og professionelt. Det er vigtigt, at forholdene på gården er i orden med tørre og rene stalde, med god udenomsplads til hestene, med godt og velholdt udstyr, med velplejede og veltrimmede heste og med personale, der er både professionelt dygtige og imødekommende. Vi lægger også vægt på, at gården arbejder inden for rammerne af miljømæssig bæredygtighed – det er vigtigt, at den natur, som vi bevæger os rundt i på vores ferie, ikke slides ned. Den skal ligesom hestene trives og udvikles også til gavn for vore efterkommere

3. Vi er ærlige om vore tilbud. Af åbenlyse årsager er indkvartering på nogen af turene langt fra 4 stjernet hotel standard, alene fordi vi måske befinder os midt ude i en skøn og uspoleret naturpark, hvor der kun er tilladelse til simple skovhytter eller man skal sove i telt. Vi synes også de ferier skal med i vores udbud, da de kan have mange andre kvaliteter – men vi vil være ærlige i vores markedsføring og ikke love mere end realiteterne kan bære.

 

 

 

Hvem er vi:

 

June Riisom

Direktør

Dedikeret rytter og friluftsmenneske.

 

 

Prispolitik:

Vi arbejder tæt sammen med vore partnere, har besøgt næsten dem alle personligt og kender deres gård, heste og området de rider i. Vi trykker ikke vore partneres priser. Men vi diskuterer os frem til en fornuftig prissætning på de udbud, som gården tilbyder. Det bliver så den pris, som både vi og hestegården udbyder rejserne til. For dig som kunde, er der altså ikke noget opnået ved at gå direkte til gården, da prisen er den samme. Det vil være enklere og mere bekvemt at bestille rejsen hos Hippo Tours, hvor man i tilgift får den beskyttelse, som vores medlemskab af Rejsegarantifonden giver (garanti nr.: 1856).

 

HIPPO HUNDEN: Ronja

En smækker Labrador Retriever dame.

"Altid parat til en bid til..."

 

Kataloger og butik:

Vi har valgt at være en Internet baseret virksomhed. Vi sparer derved omkostninger til en fin strøgadresse, som kun de færreste af vore kunder alligevel ville have glæde af. Tilsvarende har vi valgt ikke at bruge tid og omkostninger på at lave store flerfarvede kataloger på glittet papir. Vore rejsebeskrivelser kan ses på nettet og vi er meget gerne behjælpelig per telefon eller e-mail med at finde netop den rette rejse for dig. Vi har lavet alle vore rejsebeskrivelser i pdf format, som det er enkelt at printe ud. Det kan enten du gøre ved at trykke på linket under turbeskrivelsen eller du kan bede os printe præcis de blade, der interesserer dig og sende dem pr post.

 

 

 

Samt andre gode hjælpere indenfor forskellige områder.

 
 

   
 
Copyright© 2006-2010
. Hippo Tours. All rights reserved.